I forlængelse af forrige indlæg her på bloggen, hvor jeg så yndefuldt fik sendt Pernille Rosendahl afsted til Rumænien, har jeg overvejet om man ikke kunne gå skridtet videre?

Skridtet videre kunne være at danne en støtteorganisation med/for musikere med navnet Musikere uden Grænser (MUG). Formål med organisationen kunne være at sende udbrændte musikere, med hattedame-genet, afsted ud i den nødstedte verden. Hovedbestyrelsen af denne godgørende – på flere planer – organisation kunne bestå af HovedHatteDamer Anisette Hansen, Sanne Salomonsen og Kira Skov; to af dem deltog jo i det lille hattedamearrangement i i asylcentret Sandholm i Nordsjælland for ikke så lang tid siden. Derfor ville de passe rigtig godt ind i Musikere uden Grænser.

Nu synes jeg så personligt, at det ville være synd for specielt sigøjnerbørnene, hvis vi eksempelvis sendte Anisette, Sanne Salomensen med flere, afsted ned til dem, da de i forvejen har noget af det flotteste og stemningsfyldte musik i verden.

Men hvor skulle vi så sende disse HatteDameMusikere hen? Hvad med at sende dem til USA, som en “Tak, for ingenting!” for al den kulturimperialisme vi er blevet udsat fra dem af? Kritikere her vil nok mene, at vi har da fået en masse rigtig god musik overthere fra. Til det vil den sure gamle mand kun respondere: Det hele – rockmusikken eksempelvis – bunder i toner/rytmer, der kom med de afrikanske slaver.

Hvis der nu sidder en eller anden musiker (køn underordnet) derude og synes, at “ham, der den sure gamle mand har da fat i noget af det rigtige!” og bare må starte en organisation alá Musikere uden Grænser, så har du/I frie hænder til at kaste dig/jer ud i det!