Jeg undrer mig tit over hvor lidt der egentlig skal til for, at journalister kaster sig over et menneske og skriver stolpe op og stolpe ned om deres liv som [indsæt-profession-her]-helte…

Tag nu for eksempel al det virak omkring ham der Ulrik Wilbek: Denne mand har været håndboldtræner siden klør konge endeligt var blevet tør bag ørerne, og bliver nu dyrket som en nationalhelt bare fordi han er med til, at bringe en flok nutella-spisende mænd til em i Norge. Har medierne virkelig så lidt, at skrive om siden der skal bruges så megen spalteplads på denne mand?

Seneste eksempel på spild af spalteplads jeg er faldet over var i det seneste nummer af DSBs rejseblad Ud & Se (februar 2008), hvor journalisten Frank Stokholm misbruger 10 (læs: ti!) sider af dette ellers informative blads spalteplads på at skrive om Ulrik Wilbek… Hvis man ikke vidste hvem denne mand var så kunne man sagtens få den tanke, at han havde reddet Danmark fra den sikre undergang…

Har vi/medierne/journalisterne virkelig så lidt at gå op, at vi skal læse/skrive om sådanne sportspræstationer. I stedet for synes den Sure Gamle Mand, at diverse sportsjournalister burde måske hellere skrive mere om sporten nede på jorden for, at gøre dét at dyrke sport til mere end bare at vinde medaljer…