Åbenhed er godt!

Den sure gamle mand kan godt li’ når humanitære organisationer åbner op for ‘godteposen’…

Seneste rigtige gode eksempel er Dansk Røde Kors (DRK), der jo lige har fået placeret en ‘ny’ mand på posten som generalsekretær, Anders Ladekarl. Han er ikke helt ukendt med forholdene i DRK, da han kommer fra en stilling som international chef i samme organisation.

De har virkelig gjort noget for at få den helt rigtige mand/kvinde til posten:

Valget faldt på Anders Ladekarl blandt et meget stærkt felt med over 60 ansøgere. Der har været stor enighed i ansættelsesudvalget og bestyrelsen om, at han er den bedst kvalificerede. For yderligere at sikre, at han var den rigtige, har vi fået hjælp fra en uvildig ekspert i chefrekruttering. Derfor er jeg både glad og stolt over at kunne præsentere vores nye generalsekretær. [kilde]

Oven i det har de i DRK bestemt sig for at lægge alle kortene på bordet og publicere Anders Ladekarls ansættelseskontrakt på deres hjemmeside, hvilket er noget den sure gamle mand godt kan li’.

Ingen kommentarer endnu »

Your comment

HTML-Tags:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>