Nu kan vi gamle sure mænd - forhåbentligt - komme af med en (ud)slidt slager: Powerpoint præsentationen; her omhandlende noget som en anden sur (gammel) mand gerne vil brokke sig lidt over ikke virker til andre browsere end den man bestiller den til… Meget forståeligt, ja da!
I følge det trendsættende forsknings-/reklamebureau Firstmove (der er initiativtagere til det uofficielle ministerium Innovationsministeriet), så er powerpoint præsentationen på vej ud, og på vej ind er interaktivitet og aktivering af publikummet/kursister i form af gruppearbejde, spil, debat og fieldwork. Hurrah!, siger den gamle (sure) mand, nu vågner den virkelige forretnings-/kursusverden op og får - måske - øjnene op for den spritnye generation af unge kvinder og mænd og deres gruppeorienterede kompetencer. De er jo dem, der når alt kommer til alt, skal overtage de gamles poster i erhvervslivet, når de nu engang går på pension…
Det den sure gamle mand så gerne vil brokke sig over her, er hvordan kan vi kan få skuden vendt på uddannelseområderne, så idéen om at gruppearbejde - trods alt! - er godt (?) Vi sidder jo med en regering og en undervisningsminister, der absolut ikke går ind for at gruppearbejde/-eksamner er noget vi burde have i uddannelsessystemet?
Noget helt andet, der undrer den sure gamle mand er: Hvor er Bertel Haarder henne? Er det ikke ved at være lidt for lang tid siden at vi har set hans fjæs og hørt hans stemme ud medierne? Sidder han stadig fast i en sildetønde ombord på forskningsskibet Galathea 3/Vædderen?
UPDATE: Bertel er blevet spottet på tv’et i aften, på TV Avisen, hvor han var en del af den samlede flok, der sammen medlemmer af demokratikanonudvalget, præsenterede der arbejde. En kanon, der i følge oppositionens politikere ikke favner bredt nok… Kanonudvalget har arbejdet siden maj/juni 2007, og skulle i følge Statsministeriet have offentliggjort deres arbejde i januar 2008…
…& som Politikens egen Tøger Seidenfaden siger, så kan vi ikke bruge det (her i sagt i forbindelse med kulturkanonen) til så meget… det hele er endnu mærkeligt eksempel i rækken af kanoner, der er kommet efter den nuværende borgerlige regerings forsøg på at gøre op med ekspertvældet, så er disse kanoner deres form for indførelse af deres eget ekspertvælde, synes den sure gamle mand (ham her på bloggen altså, ikke Thøger…).
Kulturkanonen indeholder ikke noget, som ikke var derude i forvejen, som Hr. Seidenfaden så tørt bemærker det i et interview på DRs TV Avisen (13. marts 2008).

