Den sure gamle mand har aldrig haft særlig høje tanker om PostDanmark - hverken som arbejdsgiver eller “serviceudbyder”…

Det seneste brænde ledelsen i PostDanmark har kastet på bålet er sagen om, at selvom man har et “Nej Tak!”-skilt til reklamer, så fastholder PostDanmarks ledelse sig retten til at ski.. højt og flot på det…

Det skabte - overraskende nok for PostDanmark (hvilket årtusinde lever de i?) - et massivt pres på PostDanmark om at nu skulle de for fan… (!) respektere et nej (Nej, betyder vel Nej(!), ikk? - Nej, ikke i PostDanmark).

Det sidste i sagen er, at nu har ledelsen i PostDanmark så, på grund af deres kampagne påstår Ekstra Pladder (presset er også kommet fra andre sider, både i andre medier og fra politisk hold), givet efter for presset og vil respektere NEJ’et fra nytåret (?)…

Nu er mine erfaringer med PostDanmark - Jeg har været så uheldig, at spilde noget af mit liv i PostDanmark som aften- /nat-postslave - ikke været de mest positive: Dengang virkede det som om jeg var blevet kastet tilbage til det feudale styre i de gode gamle dage, hvor arbejderne/slaverne bare havde at holde kæft-trit-og-ret, ikke noget med at arbejderne havde noget reelt at sku have sagt…

Disse erfaringer gør, at jeg godt kan forstå hvorfor det vil tage PostDanmark 8 (læs: otte!) måneder, at få arbejdsrutinerne om: Det er jo stadig ret meget statsejet (nærmest kommunistisk, med centralkomiteer mv.) og derfor er det ikke sådan lige at lave om på noget dér.

Så her på falderebet vil mit råd til dem der har et “NEJ TAK”-skilt på døren være:

Bliv ved med at kaste reklamerne tilbage i postkasserne, så kan de lære dét!